Dag: Lørdag den 18. november 2023
Start: Parkeringsplads ved Borup Station kl. 9:50 (togankomst fra København 9:44)
Slut: Samme sted midt på eftermiddagen - togafgang mod København 16:15
Hvor langt går vi: Ca. 20 km i varieret terræn
Antal deltagere: 15
Turleder: Anne Marie Jørgensen
Vi har været her før. I den skønne og lidt oversete Humleore Skov ved Borup. Området byder på et mangfoldigt dyreliv, charmerende stengærder, voldsted, en kildeplads, og selvfølgelig en masse forskellige træer. Vi vandrer ad fine skovstier og nyder efterårets farverige løvfald og fine kig mellem skovens stammer. Sidst på turen besøger vi Bedstes pandekagehus. Med pandekager i maven returnerer vi til Borup Station.
Pauser, hastighed m.m.:
Vi går i ca. 50 min. og holder så 5 min. pause. Vi holder frokost i 20-25 min. Undervejs tilstræber vi at gå 5 km/t.
Husk madpakke, vand, snacks, siddeunderlag m.m. Forvent ingen toiletter undervejs.
Skulle turlederen blive syg og turen aflyses, vil dette blive meddelt pr. e-mail/sms. Du bedes derfor være opmærksom på evt. e-mail/sms fra turlederen i dagene op til turen. Ligeledes bedes du i givet fald bekræfte modtagelsen af beskeden.
OBS
Turlederen opfordrer til samkørsel i biler. Skriv gerne i kommentarfeltet i din tilmelding, hvor du kører fra, og hvor mange passagerer du kan have med.
Turledergebyr: 25 kr.