På kursus i vandring

Hvad er det, der får 20 mennesker til at tage med Outsite på kursus i vandretur en vinterkold og blæsende marts-weekend? Jeg skulle selv med som frivillig, så jeg kender mine egne grunde, men hvad med deltagerne, og hvad lærer de?

Klokken nærmer sig 15 denne fredag i marts. Kalenderen siger 11. marts 2022, altså på datoen præcis to år efter statsministerens Corona-nedlukning af Danmark og mere end halvanden måned efter genåbningen efter Omikron-variantens stormflugt hen over os.

Christian Milbo er instruktør på dette kursus. Han ejer også Outsite. Jeg er med som backup, for vi ved, at der dukker mange spørgsmål op undervejs. Det er jo også dét, der er meningen med kurset, nemlig at deltagerne skal have en grundig introduktion til vandring.

Folk har i forvejen fået et flot kompendium tilsendt med masser af råd til vandring og praktiske ting a la hvor skal vi mødes, hvad skal vi have med af tøj og grej. Christian har i forummet på Outsites hjemmeside oprettet en tråd, hvor folk har kunnet udveksle ønske om samkørsel eller tilbud til andre om at køre med.

Christian har også besvaret de henvendelser, han har fået ind på mail, sms, i telefonen og i turtråden. En turleders eller instruktørs virke starter altså ikke først, når deltagerne ankommer, men dage og uger før. Ikke alle har fået svar samme dag, for som Outsites ejer og chefredaktør på Magasinet Outsite varetager han mange funktioner. Men de har fået svar, og det er det vigtigste.

Fedt med muligheden for at låne grej

Det gælder også dem, der har taget imod tilbuddet om at låne noget grej fra Outsites grejbank. En har nærlæst kompendiet og manglede en kniv, en eller to skal låne et underlag, tre deltagere skal låne telte, og en er afsted på sin allerførste tur - ever - og har lånt det hele.

Jeg spurgte et par af dem undervejs i weekenden, og svarene var spot on:

- Jeg sad i december og surfede rundt på nettet, hvor jeg fandt kurset, og netop muligheden for at låne gjorde det muligt. Med mit medlemskab kan jeg få rabat i nogle friluftsbutikker, hvis jeg får lyst til flere ture og skal købe, så jeg selv har.

- Det er fedt at kunne låne et telt, og det har jeg nu gjort et par gange, mens jeg leder efter det helt rigtige. Første gang fik jeg hjælp til at sætte det op, men nu gør jeg det selv. Jeg husker bl.a. det råd om ikke at hive teltstangen ud. Jeg skubber den ud.

Hr og fru / frøken Danmark

Nå, klokken er altså snart 15, og de fleste er kommet. Vi ved, at flere tog ankommer til Kagerup Station lige før og efter mødetidspunktet, så vi strækker den lidt. En deltager ringer til Christian og har brug for lidt guidning frem til vores overnatningsplads. Imens slutter de sidste sig til os. Det viser sig, at 2-3 deltagere har mødt hinanden før. Måske var det på en tur eller et kursus, men gensynsglæden er i hvert fald stor.

Gruppen er som altid på kurserne bredt sammensat. 50-50 i mænd og kvinder, et ungt par, en der er lidt op i årene, veninderne der vil prøve sig selv af, nogle der har været afsted for en del år siden, andre hvis børn er så store, at mor kan tage afsted uden dårlig samvittighed, de tidligere soldater eller spejderledere der vil på tur og smovse lidt, dem der skal afprøve det nye grej, eller dem der vil udnytte deres medlemskab af Outsite. Ja, og så er der ikke sjældent også en af Outsites frivillige med.

Vi hilser på hinanden. Giver faktisk hånd. Hvor er det herligt efter de to år med afstandtagen og værnemidler. Christian byder velkommen og gentager rammerne for turen. Jeg udleverer et kort over Gribskov. Det er meningen, at deltagerne skal bruge det. De skal ikke være eksperter. Outsite tilbyder senere på året også kort- og kompaskurser, men på denne tur skal deltagerne ‘bare’ kunne orientere sig. Det viser sig senere ikke at være helt så nemt, og så er det jo godt at have mere erfarne folk med.

Tur med indbygget undervisning

Vi skal afsted. Så på med rygsækkene! For pokker de er tunge pga. de 2-3 måske 4 liter vand, vi hver især har valgt at tage med. Foran os har vi 5 km. Det ender med at være lidt kortere. Efter 10-15 min vandring stopper vi for en teknisk justeringspause. Det er en del af kurset, at deltagerne får hjælp med at optimere deres rygsække. Selv om det fremgår af kompendiet, vil Christian senere fortælle om den ideelle måde at pakke ens rygsæk og få den til at sidde godt og nærmest i forlængelse af kroppen, som han siger. Det er ikke mange cm eller mm, at en rygsæk kan være indstillet forkert, før den sidder dårligt. Jeg selv kunne godt tænke mig at have lidt bredere hofter, som hoftebæltet kan støtte på. Det mærker jeg selv med tung oppakning som i dag. Undervejs har vi også lidt

Vel ankommet til overnatningspladsen er kursisternes første opgave at indrette sig for natten. Nogen vil sove i telt, andre i hængekøje eller i et af shelterne på pladsen. Det er tørvejr denne fredag, så det haster ikke på samme måde som i regnvejr,, men man kan lige så godt få rutinerne ind under huden med det samme, som Christian siger. Vi hjælper flere med at sætte deres lånetelte op.

Derefter skal der indsamles træ til bålet. Flere havde fulgt opfordringen og havde båret noget med fra turen frem til pladsen. Nogle finder brænde i skovbunden omkring pladsen, mens andre saver brænde til i passende længde. Det skal nok blive en god weekend med dét engagement. - Det giver også varmen, siger flere, og JA, med den vind, vi havde ind på pladsen, kunne flere virkelig mærke chill-faktorens betydning, så alle gav en hånd med.

Hurtigt samles vi omkring bålet, som en kursist i bedste ‘alene i vildmarken’ stil havde tændt med sit tændstål. Det gik hurtigt første gang, og kursisten tilskrev det fnulleret fra tørretumbleren derhjemme. Hun havde haft det med i lommen. Hun har været med før. Den slags er bare et af de tricks, som deltagerne får på turene. Næste gang tog det længere tid, så nogen, så det er noget, der skal trænes.

Som det ofte er, slutter et par ‘efternølere’ sig til os. De har ikke kunnet nå frem til vores startsted, men var nu landet herude i skoven. Heldigvis i rette tid til næste del af weekendens undervisning. Christian giver det lånte kogegrej nogle ord med på vejen, for hvordan er det lige, man får Jetboilen til at virke uden en tændstik, hvad er forskellen på de forskellige slags Jetboils osv. Ja, og hvad med gas til Trangiaen i stedet for sprit. Altså hele basale spørgsmål, der er så afgørende at få styr på, når man er ude for første gang.

Nogle af os vender - lidt filosofisk måske - det der med, hvor hurtigt maden egentlig skal være klar, når man nu er ude i naturen og gerne vil slappe af og nyde et par dage væk fra tidsfrister og vasketøj.

Tid til mad 

Tiden går, og sulten viser sig som rastløshed hos flere. På denne tur er der ikke nogen, der skilter med at ville lave mad over bål. Den slags giver ellers hyggen et nøk opad, synes jeg. En enkelt siger om det, at det havde han ikke overskud til. Folk går da også bare i gang hver for sig med deres mad. De fleste har en eller anden frysetørret ret med og udveksler erfaringer om de retter, de her relativt tidligt i deres vandrekarriere har nået at prøve.

Det er ganske tydeligt, at det indsamlede brænde ikke er tørt. Vi er flere, der har foretrukket at sidde i læ inde i shelteret, men prisen for det er, at vi sidder midt i røgen med stoppet næse og rindende øjne. Det er det værd, for det blæste en del. Jeg folder mit vaffelunderlag ud, så et par deltagere, der ikke havde fået en noget isolerende med, kan undgå en kold røv.

Det er stjerneklart den aften. Sidst på aftenen tager ca. 10 deltagere imod udfordringen til at tage med på en mørketur. Altså ikke noget med tændte pandelamper. Vi snakker undervejs om at turde tage ud i skoven alene. Flere har aldrig haft mod på det. Selv om det ikke er fuldmåne, er der (selvfølgelig) tilstrækkeligt med lys til, at vi kan se. Flere udtrykker bagefter deres glæde over den lille tur, som var deres første aftentur overhovedet. Det, at vi var en hel lille flok, fik modet frem hos dem. Så godt.

Morgenstund i kulden

Helt som forventet efter en klar nat var det koldt lørdag morgen. Nogle har haft det koldt denne første nat, hvor især de sene nattetimer er de koldeste. Det er de timer, jeg selv orienterer mig imod, når jeg tjekker vejrudsigterne ifm. min pakning.

På Outsites kurser og ture er der som regel tidlig start. De knapt 48 timer sammen skal udnyttes til fulde, så der er start allerede kl. 9. 

Da det jo er et vandrekursus, skal vi have det hele med. Telt og sovegrej, vand, mad og køkken. Det hele pakkes ned, og så er det afsted. På denne tur skal vi godt nok lande samme sted om aftenen, men sådan er det ikke altid. Christian fortæller om dagens tur, hvor vi kommer forbi en vandpost.

Han opfordrer kursisterne til at planlægge dele af dagens tur for at træne kortlæsning. Undervejs på turen stopper vi en del gange, så alle har mulighed for at orientere sig på kortet. Folk går virkelig op i det, kan jeg se; enkeltvis og nogle sammen. Det er fedt, for det er på den måde, de lærer det. En deltager får oplyst, at vandrekursus 2 går til Sydsverige, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve sig selv i et område med langt færre store stier end her i Gribskov.

Frokosten indtager vi på et solfyldt sted, og så er det tid til at fylde vand på. Ikke alle er helt så opmærksomme på det, tænker jeg senere, når de fylder på fra den dunk, Christian havde med fra sin bil. Sådan en mulighed har man ikke altid, og derfor kommer han i løbet af weekenden også ind på brug af vandrensningsfiltre.

Vel retur i lejren er det igen tid til at rejse teltene og finde et godt sted til hængekøjerne. Rutinen er altså den samme som fredag. Selv om det også er tid til fri leg, tager nogle fat på bålet, mens andre nyder en stille stund i solen. Vinden har lagt sig - livet er fedt.

Natlig gæst

Da vi mødes morgen, fortæller flere om besøg om natten, hvor en ræv har taget for sig af retterne. En havde faktisk set den. Måske var det den samme, som jeg selv så tidligt lørdag morgen på min solopgangstur.

Mens morgenbålet stille knitrer, deler vi vores oplevelser om natten. Ikke kun om denne ræv  men også om natten i det hele taget. Dem, der var rykket ind i shelteret tæt ved bålet, havde haft en skøn nat. Aftenduggen på teltene var frosset, havde jeg selv set. Andre fortæller om besøg af mus. Christians tidligere ord om at hænge maden op i en drybag, får pludselig helt konkret betydning, når der ikke er noget mad til søndagen. Det viser sig også, at flere deltagere har spist en del fredag-lørdag, så der er ikke meget tilbage til denne søndag, kursets sidste dag. Det er heller ikke nemt, når man er afsted for allerførste gang.

Afsted igen

Efter pakning af rygsækkene er det igen tid til en lille gang undervisning. Denne gang om fodtøj og hvad der nu er mest brugbart til hvad. Også denne gang er spørgelysten stor. 

Dagen byder på små 12 km vandring med vandpåfyldning undervejs på frokoststedet. Vi snakker på kryds og tværs med hinanden om vandring, livet, børnene, ens baggrund og interesser. Nogle har sikkert delt kontaktoplysninger allerede - eller gør det senere - for samværet i weekenden giver ikke sjældent anledning til at ses igen.

Nogle spørger selvfølgelig også til det forventede sluttidspunkt. Christian svarer, at det ligger sådan cirka mellem dér og dér, for når kursisterne også denne dag står for turen, og når vi alle ikke går med samme fart, kan vi kun svare med et cirka-tidspunkt. Det forstår alle.

Tilbage ved startstedet er tiden pludselig meget knap. Et lokalbanetog har med den karakteristiske lyd meldt sin ankomst. Vi siger hastigt farvel til dem, der skal med toget, og de fleste når at aflevere det lånte grej. En enkelt når det dog ikke men skal efterfølgende sende det til Christian, for selvom deltageren vil med på endnu et kursus kort tid efter, skal det bruges på et kursus i mellemtiden.

Det er så også tid til et farvel til dem med bil. Flere skal køre sammen, for de fandt ud af, at de bor nogenlunde tæt ved hinanden. Den slags er sjovt. En fed weekend er slut med sol hele vejen igennem. Også på dette kursus er der flere, der undervejs eller kort tid efter melder sig til nye kurser, som deres medlemskab giver dem mulighed for. Som instruktør, turleder eller frivillig er lige præcis dét, den positive respons undervejs eller bagefter en stor fornøjelse.

TAK til alle jer, der deltog