Artiklerne er mangesidede og med bid i - på en ganske særlig måde, for Harvest og dets fire bagmænd udmærker sig gennem en naturelskende tilgang til friluftslivet. Menneskets forhold til naturen er nemlig deres fokus. På Harvest er bagmændene nok friluftsfolk, men de er uden at virke frelste ikke interesseret i udstyr. Det er i god tråd med netstedets linje. Harvest er mig bekendt ene om i deres nyhedsmail at udsende et forslag til en playliste til ens smartphone, og måske hører de nok også til de få, der anlægger en ironisk, underfundig tone på Facebook. Det er befriende og humoristisk at følge opslagene der.

Harvest har lige som Outsite et mål om at lokke flere ud i naturen, og det gør de gennem inspirerende historier og ved at krydre dem med fantastiske billeder. Ja, Harvest kalder faktisk sig selv for et lejrbål - en ekspedition. Lad os mødes omkring bål og samtale om naturen.

Med baggrund i Harvests artikler købte jeg i 2015 bogen “Året i skogen - en mikroekspedisjon” fra Torbjørn Ekelund, der er en af stedets bagmænd.

Ekelund er idéhistoriker, hvilket er med til at løfte både bogen og artiklerne på Harvest fra mange outdoornetsteders fokus på grejudvikling og forbrug. Jeg erkender selv at være med på den vogn, ser videoer og læser også med stor interesse grejnyt.

Netop derfor er Ekelunds vinkel behagelig til en afveksling. F.eks. sammenligner han kultur og natur, altså det menneskeskabte og det ikke-menneskeskabte. Er du i det ene element, længes du efter det andet. Hvem kender ikke det. Jeg gør.

Han skriver f.eks., at det er naturen, vi opsøger, når vi føler behov for at slappe af, og han fortsætter… “hvor kulturen skaber stress, tilbyder naturen ro; hvor kulturen skaber snævertsyn, tilbyder naturen overblik; hvor kulturen gør mennesker ensomme, gør naturen dem frie…” (egen oversættelse). Naturen bliver ifølge Ekelund til løsningen på det hele, den anbefalede recept mod næsten alle lidelser, fordi vi tror på naturens kurerende virkning, dens evne til at helbrede, nulstille os og bringe os nærmere de mennesker, vi oprindeligt var, eller som det er meningen, at vi skal være.

Det er vel også det, vi ser omtalt mangen en gang i medierne disse år. Det er sundt og godt at være derude i naturen, det er sundere at vandre end at… og så videre, ja det at gå en skov med gamle krogede træer er endda det allerbedste for sjælen, viser et svensk studie. Alle os, der er med på vognen og har været det længe, nikker selvfølgeligt.

Med det udgangspunkt bestemte Ekelund sig i 2013 for at foretage en mikroekspedition. Eventyret starter jo i baghaven, som “vi outdoorfolk” siger. Han ville trække stikket ud én dag om måneden gennem et helt år. Ikke noget med som midt i 40’erne nu endelig at skulle udleve drengedrømmene om at blive den næste store opdagelsesrejsende, næ han er realistisk og vil bare tage ud i nærområdet, som for ham er Norrmarka tæt uden for Oslo.

Ekelunds mikroekspeditioner handler om at tage afsted ud i naturen bare en gang om måneden, fordi det er, hvad hans hverdag som kontormand og familiefar tillader ham. Hans mål er at komme det samme sted hen hver gang, så han kan følge naturens gang på allernærmeste hold. Altså ikke med en fokus på at klatre de største bjerge eller komme i den uopdagede vildmark… næ bare at sidde der det samme sted ved den lille dam og opleve de mindste ting og forandringer i forhold til sidste gang, se på vårfluerne og se på ørrederne i vandet. Han vil altså opleve årstidernes gang, han vil fryse, fiske, læse, tænke, kede sig. Mikrooplevelser. Det er ikke meget, men det er mere end den ingenting, som mange af os, der er optaget af hverdagens trummerum, ikke giver os tid til at opleve.

Ekelunds refleksioner har stor dybde, tænker jeg, men de er samtidig også lette og præget af den humor, som kan genfindes på Harvest. Hertil kommer, at jeg bestemt kan genkende mig selv i mange af hans beskrivelser, og så gav læsningen anledning til adskillige grin undervejs.

Hver måned har fået et kapitel, og Ekelund afslutter sin bog med “kontormandens vildmarkstips”. Det ville have været helt forfejlet at forvente en lang pakkeliste. Jeg blev da heller ikke skuffet, for afsnittet er behørigt reflekterende - og norsk. Ekelunds afsluttende ord er nemlig, at uanset hvor i Norge, du befinder dig, og uanset tidspunktet på året, så husk luen (huen).

I relation til mange ture i det fri siger han også med et smil på læberne, at skal man vægtoptimere er det bedst at have en kasserolle med, for alt det andet har du ikke brug for; du kan spise direkte af den, og smagen af bacon i din kaffe vænner du dig til. Sådan er livet derude. Lugten fra morgenbålet, hvor bacon steges, står klart i mit hoved.

“Året i skogen” er en fornøjelig bog at læse; den giver bestemt stof til eftertanke, og så er det en god og utraditionel bog om at være på tur.

Hvis du ikke kan få fat i bogen, kan du nøjes med at læse de kapitler, som forinden blev publiceret på Harvest, og som stadig kan læses der. Helheden er dog klart at foretrække. God fornøjelse.

Publiceret på Outsite: 6. oktober 2017