Boganmeldelse

Mitt liv. Lars Monsen

Fortalt til Ketil Østli

Kender du norske Lars Monsen?

Hvis du er villmarking i hjertet, kender du helt sikkert Monsen. Altså Lars Monsen, den nu 57-årige norske eventyrer med det iltre hår og orange skaljakke. Ham, der har siden sin første alenenat ude som 9 årig har tilbragt mere end 5000 døgn i vildmarken! Her får du en omtale af hans selvbiografi ’Mitt liv’ fra september 2019. Plus lidt mere.

Lars Monsen er bestemt ikke ukendt hertillands. I hvert fald ikke i Outsites Facebook-gruppe ’for os der vandrer’, hvor et augustopslag om en ny sæson af ’Med Monsen på villspor’ kastede flere end 200 likes af sig og mange forventningsfulde tilbagemeldinger. Ikke mærkeligt, for han kan med rette betegnes som Norges grand old mand inden for friluftsliv – en rigtig villmarking.

Bogen er blevet til efter samtaler over to år mellem Lars Monsen og journalisten Kjetil Østli. Det kom der i 2019 en ganske god selvbiografi ud af. Den sælges ikke i Danmark, men kan købes via netstedet cdon.dk, som jeg gjorde.

Østlis skrivestil genkender jeg fra hans artikler i netmagasinet Harvest, hvor jeg tidligere her på Outsite har anmeldt hans medstifter Torbjørn Ekelund bog ‘Året i skogen - en mikroekspedisjon’.

Mitt liv

’Mitt liv’ giver et andet og dybere indblik i Monsens liv end, hvad vi som tv-seere har mødt i de mange programmer, som Norsk Rikskringkasting (NRK) har lavet de seneste 15 år. Vi får at vide, hvad der har drevet Monsen så meget ud i vildmarken, at det næsten er ufatteligt. Vi får indblik i hans barndom med en mor, hvis samiske baggrund får ham til at føle sig forankret i skovene og vidderne på Nordkalotten; vi hører i samme moment om, at Monsen via det samiske har nogle ’hjælpere’, og at han kan snakke med de døde. Faderen fremstår helt klart som den store inspirator til et liv i vildmarken, hvor broderen Eriks misbrugsliv og uundgåelige overdosis, samt Monsens egne drukture som ung i 70’ernes Oslo også har haft betydning for hans senere levede liv.

Ja, og så får vi selvfølgelig også mange eksempler på Monsens vildmarksoplevelser, der har resulteret i programserier som f.eks. Canada på tværs og Norge på langs. En af Monsens stærkeste oplevelser har jeg selv til gode, nemlig at se nordlyset. Østli formår på fin måde at få mig som læser til at fornemme dets dybrøde farver over Akkajaure-massivet på en iskold polarnat. Monsen kalder den slags en belønning, som man får efter en given indsats. Faktisk er belønninger noget, han omtaler igen og igen i sin 2020-programserie ’Med Monsen på villspor’, når han selv og episode-gæsten har overstået dagens strabadser. Et par friskfangede ørreder er dagens belønning – desserten, som han også kalder det.

Monsens Grønspættebog – og om at båle

Gennem hele bogen formår Østli at videreformidle vildmarksoplevelserne og de mange gode råd fra Monsens grønspættebog på en god og humoristisk måde.

Selv om det ikke er en bog fyldt med tips, er der alligevel et kapitel med overlevelsestips. Holdninger er Monsens leveregel nummer 1. Gode holdninger betyder alt. Fokuserer man f.eks. undervejs på en tur på, at man har ondt, øges både smerten og pulsen. Positiv tænkning retter op på det. Der er mange andre råd om tøjvalg, støvler, sokker, hygiejne generelt m.m. Ja og så det om vand. Vi skal drikke ofte og meget. Fyld tanken (maven), inden du skal gå, for så slipper du at bære det i en flaske. Det giver mening.

Søger man efter ’bål’ i Monsens bog, vil man finde ud af, at han bruger ordet som et verbum. Han båler, når han vil tænde bål; det mener han, at man skal hele tiden, for det er godt for sjælen. God tid er et succeskriterium.

Bogen er jo skrevet på norsk, så man får ikke den norske udtale med, men hvem husker ikke Monsens udtale af hund i tv-programmerne. Hyynnd, udtaler han. Hunde har en stor plads i hans liv, hvilket man også ser tydeligt på tv.

AV for den da…

De mange år i vildmarken har sat sine spor hos Monsen. 3 x knæoperationer og flere i hænderne. Borrelia, der har forringet synet. Et tandsæt, hvor halvdelen er byttet ud med ’falske tænder’, som han skriver. Og så får han efterhånden så ondt i ryggen, når han er afsted, at han skal bruge lang tid på at rejse sig op. Ikke mærkeligt, hvis man lige skal svinge 40-50 kg op på ryggen. Han skriver da også selv, at netop det er årsagen til interessen for ture med hundeslæder.

Har Monsen nået toppen?

Måske er fysikken reelt årsagen til, at den nye 2020-version af ’Monsen på tur’ er blevet til ’Med Monsen på tur’. Hvor han tidligere blev kastet ud i naturen og skulle knokle for at finde et mål, er det nu en kendisgæst, der skal gennemleve en masse. Monsen er mere på sidelinien, og undervejs kommer han med gode råd og fortæller om sit eget liv som nu også selvbiografien. Ja, og faktisk også et portrætprogram på NRK, der satte fokus på Monsen og to kvinder født på samme dato som ham.

Bliver der for meget af Monsen? Har han nået toppen af sin berømmelse? De overvejelser er så småt begyndt komme frem i det norske. Det er det ikke, hvis det står til de ansvarlige for tv-programmerne hos NRK. Monsen er deres guldæg, og selv om de har postet over 60 mio. kr. i solo-programmer eller serier med ham gennem de seneste 15 år, er seertallet fortsat stort. 1 mio. nordmænd ser med på NRK, når Monsen drager ”ud i vildmarken”, og da han tilbage i 2018 over fire sommeruger gik Norge tyndt i slow-tv programmet ’Monsen - minut for minut’ over Hardangervidda, Jotunheimen, Vesterålen og Indre Troms fulgtes han af flere hundredetusinde seere. Vilde tal.

Monsen skriver selv sådan om det:

”Hvorfor ser en million nordmænd et tv-program fra vildmarken? En million! Alt omkring dem er teknologisk, de er på mail og telefon 24/7. Og så længes de efter dette liv. Jeg tror, at folk har et enormt behov for at sænke tempoet. Vi skal præstere, vi skal jage fremad, men ballonen punkterer jo. Men jeg tror, at en del folk inderst inde ønsker, at det ikke skal gå så hurtigt. Noget i deres reptilhjerne får dem til at se disse programmer. Det holder liv i bålet bagerst i hovedet; der, hvor urgamle instinkter slumrer. Det bål må jeg hjælpe dem at holde i gang”.

Men er det ikke rimeligt, at man som villmarking finder nye veje? Ja, vel er det så. Målet for Monsen er at inspirere andre til at finde glæden ved det enkle friluftsliv, naturen, tænde bål, sove ude, slå lejr, fiske og alt det andet. Så ja. Det er helt ok, og det er hans selvbiografi også.