Som arrangør af dagsture i det østlige Sjælland skal jeg tit pakke rygsæk. Da turene oftest afvikles med 5 km/t og er på 20-25 km, skal der lidt til for at holde maskineriet velsmurt. Ergo kan jeg ikke nøjes med en lille rygsæk.
Fem ting til en dagstur
At skulle vælge fem ting til denne artikel – og kun fem – kalder på prioritering.
1. Rygsæk… Jeg har flere ryksække at vælge imellem til mine dagsture. Det er måske lidt overflod men rart. De er i størrelsen 25-40 liter, så jeg lader turens længde, madpakkens størrelse og vejrliget afgøre hvilken.
Jeg kan godt lide rygsække med en ydre lomme i strækbart materiale. Her lægger jeg de ting, jeg skal komme til lidt hurtigt. Jeg foretrækker rygsække med sidelommer, hvor jeg kan få flasken ud af et hul i siden. Så skal jeg ikke vride kroppen af led, tage rygsækken af eller bede nogen om flasken. Det samme gælder, når flasken skal retur. Det er ikke altid nemt og slet ikke med de store 1 l Nalgene flasker. De er gode til mange andre ting, så de kommer ofte med.
En dagsturrygsæk skal i min optik have et hoftebælte og en brystrem. Sækken skal blive, hvor den skal. Det er fedt, når hoftebæltet har nogle små indbyggede lommer. Jeg har sådan nogle i en Buttermilks 40 l fra Boreas Gear. Den er minimalistisk af udseende og uden de mange spænder og stropper, som Osprey har (haft) for vane at plastre deres modeller til med, hvis man skal f.eks. isøkse og andet gejl, jeg ALDRIG har med på en dagstur i DK. Der skal helst være en sådan strop, hvor jeg kan parkere mine vandrestave, når jeg ikke lige bruger dem, og så skal der gerne være luft mellem min ryg og ryksækken, fordi jeg sveder på meget, når jeg går.
2. Navigationsgrej: Som turleder skal jeg ikke kun vide, hvor vi er, men også hvor vi skal hen. Da jeg ikke vælger den lige landevej eller sti men snarere planlægger turene, så vi kommer væk fra de store stier, skal jeg have noget med at navigere efter.
Når jeg går, sker det, at jeg lader vælger en anden vej end den planlagte, for hvis det ser spændende ud, må vi lige se efter. Med min gps – en Garmin GPSmap 62s - og smartphonen finder vi let tilbage til ruten. Med et smil på læberne, forstås, for disse små afvigelser er sjove og bringer os gennem usporet terræn, hvilket mange deltagere finder både sjovt og udfordrende.
Kompas? Nix. Jeg har ikke et ”analogt” kompas med til disse ture. Dels lokaliserer jeg let verdenshjørnerne ud fra dagslyset, træerne m.v., dels er det ”overkill”, når jeg har de andre ting med.
3. Vandrestave: På mange dagsture tager jeg mine vandrestave med. Det er der flere gode grunde til. Dels sikrer det en mere opret gang, der er godt for ryggen, dels aflaster det knæene. Og så er der også den vinkel, at en større del af kroppen er i gang, så jeg med ekstra god samvittighed kan tage en slapper på sofaen, når jeg kommer træt hjem.
Jeg benytter Pacerpoles stave. De har nogle ganske anderledes håndtag, der gør, at jeg slapper af i håndleddene, fordi hænderne hviler i de formede håndtag. Det gør også, at man skal anvende disse vandrestave anderledes end de traditionelle.
Hvis du vil have nogle enkle fif og råd til brug af vandrestave, har Erik B. Jørgensen lavet en lille video
https://www.facebook.com/erikbjoergensen/videos/1578679528834340/
4. Benzin. Kroppen skal jo have noget at leve af, så jeg har 1-2 l drikkelse med uanset årstid. Med drikkelse tænker jeg på vand, cola og kaffe. Ikke noget med at putte energi-halløj i vandet eller mælk i kaffen. De rene sager: vand fra hanen, Coca Cola og sort kaffe.
På enkelte ture er det nødvendigt at have væske med til hele turen, men oftest lægger jeg ruten, så vi kommer forbi et eller andet vand-pitstop. Jeg har fravalgt vandposer a la Osprey og Camelback. De er sikkert rare at gå med, men jeg gider ikke alt det efterfølgende rengøringshalløj. Så hellere koge Nalgene-flasken af eller indkassere panten for den tømte flaske.
Uden mad og drikke du’r helten ikke, så jeg har altid en god madpakke, nogle gulerødder og et æwle eller en banan med. Energi-tilskud under jeg også mig selv – i form af et hjemmekomponeret nøddemix med tranebær og andet godt. Jeg er forfalden til chokolade, så der ryger også nogle gange noget mørkt chokolade med. Jeg har forsøgt mig med forskellige barer, men jeg synes ikke, at jeg får lige så meget nytte ud af det, som man skal betale for den slags. Der er også forskellige vingummi-agtige energi-klumper, som rummer lige så meget energi som noget sundt. Men dur det, og er det sundt? Måske jeg en dag skal prøve.
5. Noget at sidde på… Når jeg er afsted, har jeg altid noget med at sidde på. Den slags kan jo gøres let med alt lige fra en prisbillig løsning med et par gratisaviser i en plasticpose til luftpuder eller avancerede klap-ud-stole.
Selv om jeg egentlig foretrækker det 100 g lette underlag (Sit Mat) fra Woolpower, lavet af sammenpressede genanvendte merinouldsprodukter, er det mere hyggeligt end praktisk, for på kolde og våde dage, du’r det ikke. Både kulde og væde trænger igennem det. Så kan det godt være, at producenten siger, at merinoulden varmer selv i våd tilstand, men jeg bliver våd. Jeg købte min Sit Mat for 99 skr. i Naturkompaniet i Malmø.
Den varmeste løsning er det aflagte gratis festivalliggeunderlag, som jeg har skåret ud i en numse-ret størrelse, eller det halverede Ecomat 9.0 underlag fra Spejder Sport til 69 kr., som jeg så kan bruge op af et træ for også at skærme min ryg.
Den bedste løsning er fødselsdagsgaven fra min kæreste Helle, en Walkstool fra Spejder Sport med tre udfoldelige ben. På den sidder jeg ret op i en højde på 50 cm. Sammenfoldet er ca. 40 cm og kan være nede i eller sidde i siden på rygsækken. Jeg har set ganske mange sammenklappelige stoles tynde stænger gå i stykker under vægten, men denne stol dur. Okay, den vejer også 650 gram, men det er fint på en dagstur. Walkstool Basic koster 400 kr.