Turomtale

Noget for alle

Jeg har været på Kullen adskillige gange, blandt andet som stor dreng, hvor de 35-40 km på cyklen fra Helsingborg ikke var noget problem før i hvert fald bakkerne til sidst. Jeg har også været der med mindre og siden halvstore børn og kørt så langt, vi kunne komme. Men jeg har ikke før taget vandreturen halvøen rundt. Det skulle jeg helt klart have gjort, for jeg havde en fantastisk oplevelse. Også selv om vejret på denne såkaldt første forårsdag den 1. marts 2014 åbenbart selv ville bestemme.

Kullaleden/Öresundsleden/Skåneleden 5

Kullaleden er en del af Öresundsleden, der er den mindst kendte delled af de i alt 5 delleder på Skåneleden. Pyt med det, for jeg havde sat mig for denne weekend at nøjes med Kullabergshalvøen. For den ivrige og veltrænede er der ca. 70 km at tage af.

Starten gik fra Roskilde en tidlig lørdag morgen, og efter lidt mere end tre timer var jeg der. Turen hjem tog det samme, og jeg var heldig at have korrespondance med ventetid på max 10 min. Tog, færge og bus var rækkefølgen t/r. Med bil kan man klare turen på ca. 2 timer, uanset om tager over Øresundsbroen eller færgerne fra Helsingør. Fra Roskilde er der hver vej ca. 180 km over broen og 120 km med færgen. Min udgift til transport var i alt 234 kr.

Start fra Mölle gav sved på panden

Hvor jeg tidligere har kørt ind i selve naturreservatet, betød transporten med bus, at jeg skulle starte i Mölle.

Undervejs i bussen kom jeg til at tænke på, om jeg nu havde husket frysetørret kaffe. Jeg havde nemlig valgt at tage hele oppakningen med for det tilfælde, at overnatningsmulighederne ved det eneste shelter (vindskydd på svensk) i naturreservatet, ville jeg ikke være den, der nødvendigvis skulle hjem. Sådan en tvivl kan jo gøre en (: mig) helt desperat, men heldigvis havde jeg med. Inden da havde jeg dog fundet ud af, at man udenfor sommerhalvåret skal have al mad og drikke med. Jeg fandt i hvert fald ikke noget indkøbssted, og ved den i øvrigt meget idylliske havn var alle småbutikker STÄNGT - i den grad!

Ønsker du dig højdemetertræning og afvekslende gang på små/større sten, på spånger i mosepartier og i blød skovbund med glatte trærødder er denne tur lige dig! Der er mange højdemeter, og man skal ikke regne med at holde landevejskadence. Adskillige steder skulle jeg også forcere nedfaldne træer efter stormen Bodil i december 2013. Hvis jeg havde snakket med svenskerne om den storm, ville de kigge undrende på mig, for i Sverige hed stormen Sven. På europæisk meteorologsprog hed den Xaver. Forvirret?

Vandreruten kaldes SL5 og var markeret med Skåneledens kendte orange mærkning. Kort efter byen var de første klipper. Hvis jeg havde haft børn med, ville de selvfølgelig havde klatret på klipperne. Et oplagt sted, for senere bliver det for stejlt. Et enkelt sted på denne del af ruten var der et tov, som man kunne holde fast i over en ganske kort opstigning.

Ruten førte mig hurtigt op i højderne, hvor jeg kunne se tilbage og ned på Mölle. Den ene flotte udsigt efter den anden. Kameraet måtte frem. Jeg kunne på denne del af turen ikke lade være med at ærgre mig over, at familien og jeg aldrig er gået fra Mölle, for alle ville have nydt det og fået en fantastisk oplevelse. Ved Barakullen har man i klart vejr et godt vue over Nordsjællands kyst. Den fornøjelse havde jeg ikke denne dag.

Rød eller blå rute... eller gul

Ruterne på Kullen er ud over Skåneledens orange skilte også vist med røde og blå mærker på træer og sten. På øens sydlige del er de røde, hvor de er blå på den nordlige. Der er også gule markeringer, der gør det muligt at komme på tværs. Når du vil på tværs, passerer du alle steder vejen. Der er med andre ord ikke mange muligheder for at føle sig væk.

Der er adskillige muligheder for at finde et toilet. Det første var ved Ransvik, der er et lille traktørsted/café med udeservering. Selvfølgelig ikke den 1. marts. Forstås!

Der er ved parkeringspladserne på halvøen flotte nye handicaptoiletter, fik jeg at vide. Angiveligt skulle der også være adgang til vand, men det fandt jeg ikke denne dag ved de to toiletter, som leden førte mig forbi.

Spektakuære udsigter og klatremuligheder

Mens jeg gik ad stien, kom jeg til adskillige flotte udkigspunkter, inden jeg nåede fyret. Jeg mødte ikke overraskende flere danskere, men denne var der også folk, der talte engelsk, italiensk og østeuropæisk.

Umiddelbart nedenfor Kullens fyr ligger Naturum, der er et informationscenter med udstillingslokaler, naturvejledere m.m. Her tankede jeg vand, inden jeg valgte at gå nedad og ud mod det lille fyr, der ligger længst ude på klipperne. Det var flot at stå dernede og se tilbage op mod fyret. Undervejs kom jeg forbi en lille afstikker til Silvergrottan.

Forskellen i højdemeter er 78,5 meter på ganske kort afstand. Her dagen efter kan jeg i skrivende stund godt mærke, at jeg lever. Det var jo ikke de eneste højdemeter plus/minus i dagens løb.

Et er at følge Skåneleden, men det er generelt vigtigt at tage nogle af afstikkerne ned fra højden for at opleve klipperne helt tæt på og måske stikke fødder i vandet. Jeg tænkte end ikke en sådan tanke på denne lørdag.

På vej til shelteren ved Josefinelust

Jeg havde i forvejen tænkt, at jeg måske ville blive på Kullen, hvis shelteren var godt og lå et hyggeligt sted. Det var derfor med nogen spænding, jeg gik forbi de store parkeringspladser og videre ad den blå rute. Her sad nogle og grillede og hyggede jeg ved ef af de adskillige bord-bænkesæt. Grill-lugt forbinder jeg ikke lige med det at være på vandretur, men heldigvis havde jeg min Jetboil og et siddeunderlag, så jeg satte mig et andet sted.

Jeg havde i forvejen læst, at den blå rute er ret udfordrende. Det er ganske rigtigt, og det er i hvert fald ikke sidste gang, at jeg tager den rute. Den har også en anden karakter end den røde, men de er på hver deres måde inspirerende.

Lige så stille nærmede jeg mig Josefinelust, der ligger 2,4 km fra fyret. Det tog sin tid med kiloene på ryggen og de ekstra 2,5 liter vand. Jeg må sige, at det var med nogen skuffelse, jeg så shelteren ved Josefinelust. Det var nærmest som et skur med en dør ind. Der var så en liggeplade, hvor der godt ville kunne være 3-4 personer. Men der var hverken bålplads eller brænde, som jeg er ellers er vant til fra turene med Outsite til det østlige Skåne, hvor man virkelig oplever sheltere med flotte beliggenheder.

Shelteren ligger lige ved en p-plads. Der findes et par griller og et grill-hus, så det er et oplagt sted at stoppe på en familietur. Der var flere, der stoppede og benyttede p-pladsen som udgangspunkt for deres hundeluftetur.

Retur mod Mölle

Da jeg havde bestemt mig for at tage hjem, valgte jeg at følge Skåneleden et par km i stedet for blot at tage den nemme rute tilbage til Mölle. Jeg valgte at gå ned til vandet ved Josefinelust. Det skal altså opleves. Både fordi det var så smukt, og fordi turen opad igen giver rigtigt mange højdemeter.

En kilometer efter passerede jeg i skumringen en flot lille sø. Jeg ærgrede mig over naturreservatets restriktioner, hvorefter man ikke må overnatte uden for de områder, der er indrettet til det. Det kunne have været flot, men nej...!

Herfra var der ikke langt til Mölle, hvor bussen snart kom. Og igen tog turen hjem ca. 3,5 time. Uden nogen som helst forsinkelse og andre problemer.

Næste gang

Når jeg næste gang skal til Kullen, vil jeg nok tage ruten fra den anden side og starte i Arild eller Skäret, der liggere længere ind mod Ängelholm, og hvor der er et shelter. Turen derfra vil give mig mulighed for også at se både Nimis, et omdiskuteret kæmpe skulptur i drøvtømmer, et kunstværk, der ligger lige på ruten. Her ligger også Arx, en skulptur i sten og beton. Stedet omtales som en stor turistattraktion, hvilket også kan ses af omkring 30.000 besøgende.